Der stod de så harkende host i byger af snot med vild kontrapunkt på lurer i par og syngende ikke mindst det først og fremmest syngende og deres sang var vildt dissonant som en skurren af skibskøl mod klippe i romernes taktfaste ører Hvem mon de var disse fremmede rejsende med deres smykker af stør fra Volga i næsen kulturløse gæster fra en svimlende verden hinsides alle grænser hyperboræiske købmænd med blodige sværd i butikken sejlende i deres lange sitrende skibe tværs hen over have som selv de allermest avancerede geografer dårligt kunne fatte som bare en mulighed Krigere var de ikke i romersk forstand nærmere en flok forkølede bønder med øjne røde af et eller andet ukendt stof fra Island Norge Sverige Danmark Irland Finland Rusland Amerika Grønland ja men hvad sang de egentlig om og så dystert for døden var bare en port til det andet land før dem hvor Yggdrasil står med sit ragnarok og egentlig er de jo bare nysgerrigt rejsende der har jaget hinanden på flugt ud i voksende verden med vedtaget blodhævn på tinge hvor hver og en på hver sin sten kan give sit besyv blot han ikke er træl eller kvinde Hvad vil de egentlig vinde når hele verden er åben hvad skal de med dåben som kommer nu med den oprørske Krist og spreder sin lynild fra Dublin til Tromsø som gjallerhorn blæser i blot op mod vinden Hvad er det de vil og hvor vil de hen De kommer fra ingensteds og deres mål er hvor som helst som vinden vil De har Loke med sig så vel som Thor og hvor køl går på strand er det sted de bor der hen de skal til som de kommer fra over alt som ord der yngler i alle mulige sprog til alting synger en vikingebog der ikke for alvor er rigtigt klog når den skræmmende står og synger til krig som et hastigt forsvindende første skrig om sværddødens lykke på banesår og senere hygge år for år når sejren er vundet og alting er tabt Peter Laugesen |