b   e   r   l   i   n   e   r   t   h   e   o   r   i   e

Der stod de så harkende

host i byger af snot

med vild kontrapunkt

på lurer i par og syngende

ikke mindst det først og fremmest

syngende og deres sang var vildt

dissonant som en skurren

af skibskøl mod klippe

i romernes taktfaste ører

Hvem mon de var disse fremmede

rejsende med deres smykker

af stør fra Volga i næsen

kulturløse gæster

fra en svimlende verden

hinsides alle grænser

hyperboræiske købmænd

med blodige sværd i butikken

sejlende i deres lange

sitrende skibe tværs hen

over have som selv

de allermest avancerede geografer

dårligt kunne fatte

som bare en mulighed

Krigere var de ikke

i romersk forstand

nærmere en flok forkølede

bønder med øjne røde

af et eller andet

ukendt stof fra Island Norge

Sverige Danmark Irland

Finland Rusland Amerika

Grønland ja men hvad

sang de egentlig om

og så dystert for døden

var bare en port

til det andet land

før dem

hvor Yggdrasil står

med sit ragnarok

og egentlig er de jo bare

nysgerrigt rejsende

der

har jaget hinanden på flugt

ud i voksende verden

med vedtaget blodhævn

på tinge

hvor hver og en

på hver sin sten

kan give sit besyv

blot han ikke er træl

eller kvinde

Hvad vil de egentlig vinde

når hele verden er åben

hvad skal de med dåben

som kommer nu

med den oprørske Krist

og spreder sin lynild

fra Dublin til Tromsø

som gjallerhorn blæser

i blot op mod vinden

Hvad er det de vil

og hvor vil de hen

De kommer fra ingensteds

og deres mål

er hvor som helst

som vinden vil

De har Loke med sig

så vel som Thor

og hvor køl går på strand

er det sted de bor

der hen de skal til

som de kommer fra

over alt som ord

der yngler i alle

mulige sprog

til alting synger

en vikingebog

der ikke for alvor

er rigtigt klog

når den skræmmende står

og synger til krig

som et hastigt forsvindende

første skrig

om sværddødens lykke

på banesår

og senere hygge

år for år

når sejren er vundet

og alting er tabt

Peter Laugesen